Swep Duo og Classic MicroTech er Svane-mærket.
Vileda Professional er en af de første virksomheder i Danmark som nu lancerer Svane-mærkede gulvmopper i mikrofiber til professionelt brug. Det er Swep Duo Microtech og Swep Classic Microtech som har klaret de strenge krav fra Svanen.
Strenge krav
For at en mikrofibermoppe kan blive Svane-mærket skal den opfylde gældende funktionskrav og er blandt de mindst miljø- og sundhedsbelastende inden for området. Moppen kendetegnes ved at have en god rengøringseffekt, være skånsom mod underlaget, og tåler over 300 maskinvask.
Svanen stiller også krav til hvilke kemikalier der anvendes ved produktionen. For eksempel må de farver der anvendes ikke have miljøskadelige metalkompleksfarver eller farvestoffer, der er klassificerede som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionsskadelige.
– De svanemærkede mikrofiberprodukter er i en god kvalitet, og de er testet til at gøre effektivt rent. Samtidig er de skånsomme overfor gulvet. En miljømærket mikrofiber moppe kan tåle at blive svunget hundreder af gange uden at miste facon og farve, skriver Miljømærkning Danmark.
Om Svanen
Miljømærkning Danmark varetager den daglige administration af miljømærkerne Blomsten og Svanen i Danmark og fungerer samtidig som uafhængig kontrolinstans i forhold til mærkerne. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard. Alle Svanemærkede produkter og miljøkrav findes på www.ecolabel.dk.
|